Hermans - Livet ifølge Emil Thorup og Thomas Skov
Hermans
25. MAJ | KL. 20.00
LIVET IFØLGE
EMIL & THOMAS, LIVE
Dato
25. MAJ KL. 20.00
Foredragsholder
EMIL THORUP & THOMAS SKOV
ticket icon
Billetpris fra kr. 385 (+ gebyr)
time icon
Arrangør: Ticketmaster - tlf. 70 15 65 65 / 38 48 16 30
LIVET IFØLGE EMIL OG THOMAS
Livet ifølge Emil og Thomas har lavet 20 liveshows i 2023. De har spillet for fulde huse - og for knap så fulde huse, men hey, hvem tæller?! Ud over Emils bankmand.
I 2024 laver Emil Thorup og Thomas Skov kun to shows.*
To aftener i maj – og her har de været overmodige og har booket intet mindre end Operaen i København og Hermans i Aarhus.
I Livet ifølge Emil og Thomas LIVE kan du opleve podcastsuccesen på nærmeste hold. Du bliver inviteret til en aften, hvor alle er sammen om at have det godt, og ingen er alene. Emil og Thomas og alle i publikum er én stor familie. Salen er fuld af kærlighed - og snævre referencer.
”Vi har været blæst bag over af den stemning, der har været til de liveshows, vi har lavet – og er der noget, vi kan li’ – så er det at blive blæst,” siger Emil og Thomas.
Publikum kan forvente en sjov aften, momentvis lummer, men altid dejlig – og mon ikke, der også kommer til at være musik. Hvem ved?!
*Medmindre billetsalget går helt forrygende og/eller Emils økonomi kommer endnu mere ud af kontrol
ANDRE POPULÆRE ARRANGEMENTER I HERMANS